Læge Sisse Leth

+45 86 52 00 99 Læge Sisse Leth, Sygehusvej 7, 2. sal 8660 Skanderborg

Menu
Om klinikken

Klinikken er ejet af speciallæge i almen medicin Sisse Leth.

Sisse Leth overtog pr 1.1.2017 ejerskabet af klinikken fra Anders Ellekilde. Anders Ellekilde er dog stadig tilknyttet klinikken som læge tirsdag og torsdag. Sisse Leth har konsultationer mandag, onsdag og fredag som hovedregel. Disse dage kan dog variere afhængig af lægevagter og kurser.

Nathali Perto som er sygeplejerske varetager lungefunktionsundersøgelser, blodprøvetagning, urinundersøgelser, EKG optagelse, INR målinger, B12 injektioner, suturfjernelse og blodtryksmålinger. Nathali foretager også influenza-, rejse- og børnevaccinationer.

Klinikken sætter stor pris på værdien af at kende jer patienter  og af kontinuiteten. Gensidig tillid og respekt for jeres selvbestemmelse er vigtig for at sikre det bedste forløb gennem sygdom. Vi vil gøre vores bedste for at støtte jer i forhold til at træffe de bedste valg for jeres helbred og sundhed. Vi gør en indsats for at holde os fagligt opdaterede og følger de gældende retningslinjer, men vi er også bevidste om, at ikke alle passer ind i de gældende algoritmer for behandling – der er individuelle hensyn, og der kan være mange gode grunde til at fravælge en behandling eller vælge en anden end “alle de andre”

Kom endelig med forslag og idéer, hvis der er noget I ønsker eller synes kunne være anderledes i klinikken.

Vi er lydhøre.